lørdag den 31. januar 2009

Præposition

foråret er en illusion
en grønhed så gusten
at man må lægge sig i græsset
for at holde sig oprejst

torsdag den 29. januar 2009







Hun var to små løsninger
to flader fra byens ensomhed
helt omvendt af bytomten
som umuligt vil kunne indrette Jer
på tab, sammenbrud og lediggang

udenfor en enkelt ensomhed
var her helt konkret
denne ene ensomhed
under en enkelt dag
helt modsat to flader
den ulykkelige
ensomhed under byen

hvor undren vil rejse slow motion nedrivning
og løsningen nå overfladen
udenfor en enkelt lille ensomhed
og som overmodsindfald modtage
undersættelser af autonomi

så det blir selv samme ensomhed
der mister sløret
påbudt i revolveren jeg helt unødvendigt
udtømmes fra


i to slappe og langsomme menneskeafslag.







-

fredag den 23. januar 2009

I et vrag er du øje antager uvanlige skygger
du er virkelig en gal cyklus
tager køretimer hver gang gnavne økser
går i psykiatrisk jazz til regnetjek
prøv ikke at hælde kyser
moderlige jubelglæder
vækssøsteren opelsker
jetsøstrer
hos din øjeskæve skrædder
storesøsterhenrettelsen mønstrer tossen du rækker
op gennem køkkenskakten
synk den yuppie du fortjener
din chefkok er også juice til din chefkok er også
herrenice cut away druecyste Æske
råprøv en envejs jævnthen øjesmuk psyke
prøv pust ventilen sikringsnoiaen jævntpæn
er du en heks Bæk sænk øjetossen mil ud
se et oh, oh et syn kuvøseguf ætser og
Kurdistan kysser håndpyt det er din tur moder
jegøjne hver gang du tager en på
hver gang du ømt; og du er sækkebabber?
I år smyger vi den glatte X-sengehest
den du gir et knus; prøv aldrig at slippe
afsted i gåsegang på tv
sidder økserne fast
sådan på skrå over æblet som bryn!


torsdag den 22. januar 2009


This is a present from a small, distant world, a token of our sounds, our science, our images, our music, our thoughts and our feelings. We are attempting to survive our time so we may live into yours. - Jimmy Carter


jeg har aldri hatt kolera

eller, hvordan kan jeg være sikker?

jeg husker ikke mitt liv

eller, i fotoalbummet er jeg en mørk svale på en fuktig gren
på skolefotografiet en hauk, eller en hubro

snart kan det hele være over, og dette diktet vil ikke vare
og heller ikke det neste

all sykdom vil være bortkastet

månen gir opp sitt tidevann

Jupiter kasserer Beethoven's femte symfoni

i Andromeda-galaksen undrer de seg over hvorfor man ikke sendte dem bilder av sultende barn i Etiopia

de lytter til mennesket et sted mellom hvallyder og Johan Sebastian Bach

kanskje kunne de hjelpe

kanskje har Andromeda-galaksen et program for sultende barn, crackhorer og hjemløse

jeg husker ikke mitt liv

på feriebildet fra Cape Canaveral er jeg en spurv som drikker fra en bensindam

de slapp meg gjennom tollen med et pass hvor jeg var avbildet som en kalkun

jeg kvitrer i mitt eget hjem som en veldressert stær

"det hele er snart forbi"

onsdag den 21. januar 2009

Dryp

fjerbidt hæger vinden
om tavse dage
faldet som regn

mandag den 12. januar 2009

U.t.

Mens dåserne mister konstans
flakker vi under reklamernes flak
omkring efter huledufte.

Januarhimmelløfter svirrer mellem synapserne
som hundreder af Klokkeblomst’er.

Vi spejder mod flygtige lysninger
sætter håbet under skæppen, for aldrig …
tangenterne synger i sorthvide roser.

søndag den 11. januar 2009

Blaufang III

Der er flere farver i deres øjenæbler end i andre farvecirkler. Gråblå, lavendelblå, tungblå og blå blå.

”Clioblå” vil hun hviske, og han vil smile og vide, hvad hun taler om og taler udenom.
Og de vil køre langsomt gennem landskaber, læse vejskilte højt for hinanden: ”Overklitten Sø” og ”Skovridder Theodorsens sti”.

Måske vil hun le lidt af ingenting. ”Hvad?” vil han spørge og hun vil svare: ”Hvad hvad ?”.
Så vil de begge le af ingenting og alting og øjeblikkets fylde.

De vil køre med blikket på fjern og læse hinandenheden i det hele, han vil ryste lidt på hovedet undervejs, rode i hendes hår med kærlige øjne, og sammen vil de nynne temaet fra en forlængst glemt børneserie.

Og blå vil ikke længere være en farve, men en tilstand på vej fra ingenting mod alting.

X

søndag den 4. januar 2009

KLICHE´

dalmatineren
lå på fjernsynet
under nøgen

kvinde med
halvtømt glas

de sorte
pletter

dansede

som skrigende
sihueter

for paraplyens

nefaldne øje

æbler