fredag den 22. april 2011

BLADE I VINDEN

For nylig udkom Dansk Forfatterforenings Haikugruppes jubilæumsantologi BLADE I VINDEN, der tegner rids af haikudigtningens udvikling i Danmark de sidste 10 år. Antologien indeholder både fornyelse af den klassiske haiku og repræsentanter for den fornyelse, der bryder med de strengt klassiske rammer. Jubilæumsantologien er redigeret af Bo Lille, Benny Pedersen og Bjarne Kim Pedersen, som alle er repræsenteret i bogen og begrunder udvalget således:.
"I redaktionen har vi valgt at holde os til en relativt bred definition af begrebet, eftersom der allerede nu skrives mange haiku, som bryder de klassiske normer, og hvad skulle vi kalde dem, hvis de pludselig ikke længere var haiku?
Vi mener, at et godt haiku på en eller anden måde bør være et mikrokosmos, en verden i en nøddeskal, en lille kerne, der afspejler verdensaltet."
Adskillige af digterne på Anarkiet og Oplysningskontorets websider er repræsenteret i denne antologi, hvis 25 bidragydere er:



Ann Mari Urwald
Charlotte Blay
Charlotte Olden-Jørgensen
Christopher Rumble
Hanne Hansen
Helge Krarup
Ida Hamre
Jette Slaaen
Johannes S. H. Bjerg
Kate Larsen
Leif Achton-Lynegaard
Lonni Krause
Mona Larsen
Niels Kjær
Ole Bundgaard
Ole Lillelund
Per Nielsen
Per-Olof Johansson
Pia Valentin Lorentzen
Thorvald Berthelsen
Ulla Conrad
Uschi Tech
Bo Lille
Benny Pedersen
Bjarne Kim Pedersen

Ingen kommentarer: